KJVG 6.7.2010

AFHÆNGIGHED

Sund og usund afhængighed står der på det stykke papir, jeg har liggende foran mig for at kunne skrive om Sydgårdens Venners Netværksaften i juli 2010.

Mandag 5. juli 2010 var som mange af de andre mandage jeg havde oplevet. Jeg sad hjemme og overvejede, om jeg skulle tage til Sydgården for at deltage i SGV's Netværksaften, som næsten altid starter kl. 19 i Sydgårdens Storgrupperum, som nu om dage også er motionscenter. Tankerne kredsede om, hvem der kom, hvor mange osv. og om jeg kunne klare at have kontakt med andre.

Jeg følte, at jeg ikke havde lyst og mærkede denne modstand overfor utrygheden i at skulle møde nogen, som jeg måske ikke kender og angsten for at skulle møde nogen, jeg kender men ikke bryder mig om. Så slog det mig, at ordet 'netværk' hentyder til, at her er der mulighed for at knytte kontakter OG hvad der er lige så væsentligt, at vedligeholde netværk. Det gjorde udslaget. Jeg måtte af sted.

Jeg er afhængig af sunde netværk. Mine erfaringer fra 12 ugers opholdet på Sydgården i 2005 har lært mig, at sunde netværk er en del af min vej væk fra afhængighed af alkohol. Som ædru i dag på 6. år uden tilbagefald, kan jeg vist godt tillade mig at sige, at uden disse netværk ville jeg være endt tilbage i, at alkohol er den eneste medicin, når den fundamentale tryghed vakler og jeg føler mig som Robinson Crusoe, inden han blev reddet.

Lis Busk Andersen, terapeut på Sydgården, skulle være oplægsholder. Hende kender jeg og kan vældig godt lide hende. Hun er en af "os", synes jeg. Tidligere alkoholiker med kendskab til den forbistrede afhængighed stoffet giver og i dag ret klog på, hvad der gør én afhængig og hvad der skal til for at blive fri igen.

Jeg ankom i god tid og dér sad Jane - Hej Jane! og lidt senere dukkede Lis selv op og vi tog om hinanden og spurgte til hinanden. "Hvordan har du det?" Lidt senere dukkede Inger op. Hun har forsøgt at lære mig at blive et mere omgængeligt menneske og straks jeg så hende, tænkte jeg på et af mine mantraer: Styr dig!

En ny beboer sad også i Pejsestuen, som den kaldes, fordi der er en brændeovn og jeg forsøgte at holde mig til noget af det, jeg har lært på Sydgården. At lytte og fortælle i "jeg form". Lis ville ikke rykke ud med, hvad hun ville holde oplæg om. Heller ikke da Ole dukkede op som ansvarlig for disse Netværksaftener. Anne-Grethe, formanden for Sydgårdens Venner, kom ind og efterhånden følte jeg, at det var rigtige, jeg havde valgt den mandag. Vedligeholdelse af netværk kan ikke foretages med en fjernbetjening fra sofaen.

Indholdet af oplægget den aften fylder 5 A4 sider, når jeg tæller de ark, jeg fik af Lis efter det vellykkede og professionelle oplæg. Det ville være forkert blot at gengive disse, fordi Lis kun brugte papirerne til at have et afsæt fra ud i den naturlige dialog, der næsten altid opstår, når mennesker mødes til disse Netværksaftener i Sydgårdens Venners regi.

Når Lis lægger ud med følgende svada:

"Vi er ved fødslen 100 % afhængige af vore omgivelser. Det betyder, at vores behov kun kan opfyldes gennem vore omgivelser (mor og far)" og derefter på tavlen skriver, hvad disse behov er,

så reagerer hver enkelt af os med "utilpassede (eller tilpassede - min tilføjelse) skemata, som er udviklet, hvis disse behov ikke er blevet tilgodeset".

Vi (jeg) forholder os (mig) til enhver tid til omgivelserne og som voksen kan det være både anstrengende og skræmmende. Det er sikkert ikke uden grund, at vi holder ferie en gang imellem, hvor vi forsøger at koble fra, slappe af og nyde det at være alene eller sammen med nogen. Jeg vil nu nævne disse behov, så også de, der ikke var med den Netværksaften kan få en chance til at forholde sig til dem og spørge sig selv, om behovene i dag er opfyldt (tilgodeset). Øvelsen kan være meget sund, idet fortrængninger og automatiske skemata (mønstre/vaner) kan være årsagen til at man ikke kan komme fri af usund afhængighed.

De basale behov:                         Utilpassede skemata, der kan udvikles, hvis disse behov ikke bliver tilgodeset: (vedligeholdt - min tilføjelse)

Fundamental tryghed                      Forladthed. Mistillid/misbrug

Kontakt med andre                          Følelsesmæssige afsavn. Social isolation

Selvstændighed                               Afhængighed/uduelighed. Sårbarhed overfor tilskadekomst og sygdom. Overinvolvering. Selvopofrelse

Selvværd                                         Ufuldkommenhed. Fiasko. Higen efter godkendelse/anerkendelse. Skam

Selvudtryk                                      Underkastelse. Rigide (stive) normer. Følelsesmæssig hæmning. Overdreven kritik

Realistiske grænser                       Rethaveri

Og hvis nogen skulle være i tvivl, om disse basale behov er nødvendige at opfylde, har Lis på papiret tilføjet:

  • For at barnet trives og har det godt.

  • For at barnet udvikler en sund selvtillid og selvhævdelse og et sundt selvværd.

  • For at barnet lærer de nødvendige sociale færdigheder, så det kan klare sig som voksen.

Lis skriver så:

Som voksne overtager vi selv ansvaret for, at vore behov opfyldes gennem en gensidig udveksling med andre mennesker. Vi har stadig afhængighedsbehovene, selv om de har ændret karakter i løbet af vores selvstændiggørelse fra forældrene. Vi er med Gustav Jungs ord blevet vores egne forældre, men som regel lige så gode eller dårlige til at tage vare på os selv, som vores forældre var til at tage sig af os som børn.

Resten af den indholdsrige aften gik med at drøfte vores utilpassede skemata og de konsekvenser sådanne har og hvordan vi får nye vaner og gør alvor af at ændre utilpassede skemata til tilpassede (virkeligheden og situationen). Vi var enige om, at det er hårdt arbejde, somme tider skræmmende og i alle tilfælde "op ad en rullende trappe, der kører den modsatte vej, som vi bevæger os." Gang på gang oplever vi fornemmelsen af et skridt frem og to tilbage, hvilket fik mig til at nævne min egen ide og målsætning: "At tage tre skridt hver dag for at modvirke de to tilbageskridt."

Konklusionen, som Lis har skrevet den i de papirer, hun gav mig med hjem med tilladelse til at bruge dem her, lyder:

Vejen ud af usund afhængighed består altså ikke kun i en fokusering på "jeg vil ikke drikke og/eller tage stoffer". Det er nødvendigt, at man begynder at stille sig selv spørgsmålet: "Hvad er det jeg savner i mit samspil med andre mennesker, som jeg risikerer at kompensere for ved at misbruge?" - En sikker vej ud af usund afhængighed er at besvare det spørgsmål og ændre sin adfærd på en måde, så man får det, man har brug for i relationen til andre mennesker og at man tager på sig, at éns adfærd har betydning for andre mennesker.

Med andre ord at man erkender og accepterer den gensidige afhængighed og udvikler og bruger kompetencer til at opfylde afhængighedsbehovene. Gør man ikke det, vil man tilbagevendende befinde sig i de samme højrisiko situationer.

Jeg vil slutte med at fokusere på, at jeg er dybt afhængig af et samarbejde med andre mennesker omkring opfyldelsen af mine behov og som Robinson Crusoe sikkert gjorde det efter at være blevet reddet, takke for et godt oplæg, en god dialog, det sociale samvær og nærvær, som jeg igen fik lov til at opleve på Sydgården. Kort sagt. Jeg fik vedligeholdt mit sunde netværk og måske endda udbygget det.

Klaus J. Vilhelm

Ædru alkoholiker 

Tilbage til Netværksaftener / Tilbage til SGV forsiden