KVG 6.7.2011

At være til stede i nuet

Om: Netværksaftenen mandag 4. juli 2011

Af: Klaus J. Vilhelm

Jeg havde lovet mig selv at være til stede den aften, koste hvad det koste ville. Det var, er og vil sikkert også fremover være nødvendigt for mig at mødes med andre mennesker en gang imellem. Dels er det sundt for mig at blive udfordret af virkeligheden omkring mig. Dels er det sundt for mit indre univers at blive mindet om, at jeg ikke er alene, selv om jeg synes, det er tilfældet.

Altså af sted, starte bilen og køre de ca. 60 km til Haderslev, hvor Sydgården ligger så smukt lidt udenfor centrum. Bevægelsen gennem landskabet siddende komfortabelt i den gamle brugte bil og være opmærksom på trafikken fik en ekstra dimension, mens jeg tænkte på, hvad Lis Busk havde i ærmet eller hvor hun nu gemmer hendes oplæg/emne til sådan en Netværksaften, hvor hun havde sagt ja til at være oplægsholder med emnet: "At være til stede i nuet". "Gad vide, hvad hun vil sige og hvordan hun vil fremlægge emnet", tænkte jeg, mens enkelte biler foran og ingen bag mig kørte mod de mål eller på må og få, som de nu havde gang i.

Det er ikke til at vide, fandt jeg ud af, mens jeg huskede at køre højre rundt i rundkørslen ved Rødding. Derefter slap jeg tankerne om det med at være til stede i nuet og koncentrerede mig om resten af vejen mod mit mål den tidlige aften, hvor bilradioen snakkede om opklaring i vejret snart. Jeg så op, i bakspejlet og til siderne. Men ingen umiddelbar opklaring i sigte. Men det regnede heller ikke, så måske?

Sydgårdens Venners Netværksaftener er noget særligt for mig af mange grunde og emnet 'At være til stede i nuet' var den afgørende grund til min kørsel på de danske landeveje med risikoen for at komme til skade eller ligefrem dø i et trafikuheld, hvor jeg desværre var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men som gammel taxachauffør vidste jeg, at chancen for eller måske bedre sandsynligheden for at det ville blive tilfældet, jævnføre statistikker og erfaringer, er ret ringe og dødsfald i trafikken er stadig for nedadgående. Vist nok kun 300 - 400 pr. år nu om dage. I 2004 ser jeg følgende tal nævnt, når jeg i Internet browserens søgefelt skriver: 'Trafik dødsfald':

1. okt. 2004 – Trafikdødsfald, international sammenligning. I 2001 var antallet af trafikdræbte i Danmark 431 – det laveste i 40 år. ...

Aldeles uinteressant for dem, der ikke kommer i klemme eller er pårørende til et af ofrene. "Hvorfor lige mig?" Og svaret blæser i vinden...

"At være til stede i nuet" handler om bekymringer (ærgrelser) og forventninger", sagde Lis blandt meget andet den Netværksaften og hun indledte med et digt, som jeg gengiver første vers af her:

Om at leve i nuet - Af Piet Hein

At leve i nuet er livets teknik -
Og alle folk gør deres bedste,
Men halvdelen vælger det nu, der gik,
Og halvdelen vælger det næste.

Lis gav mig efter oplægget hendes notater og jeg fik lov at bruge dem frit, så her citerer jeg lige, hvad hun skrev efter digtet:

"De fleste mennesker bruger det meste af tiden på at tænke over ting, der ikke er. Enten fordi det er noget, der først skal ske i morgen, eller fordi det skete i går eller fordi vi tænker på, hvordan det, der sker lige nu, hellere skulle være.

Og det er næsten lige så godt som Piet Hein kan skrive det. Jeg blev meget nærværende og interesseret i nuet, som det var den aften og kæmpede en indre kamp for at fastholde nuet, så jeg kunne gengive det senere. Men jo mere jeg anstrengte mig, jo mere magtesløs blev jeg. At forsøge på at være i nuet, kræver koncentration og forblive nærværende, lydhør og fornemme situationen eller rettere de mange situationer, "nuet" består af. Jeg lagde derfor pen og papir og nøjedes med at lytte både til min krop, det rum min krop var i og de mennesker, der deltog i Netværksaftenen. Jeg mærkede stolen, mine fødder, mit åndedræt og fokuserede på lis, der stod ved tavlen og sagde, at det var dejligt at være her i aften uden"kasket", bare som den hun er.

Nu er det på tide at tage vers 2 fra Piet Heins digt:

Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet presente.
Og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

Lis skriver et sted i hendes notat:

Vi kan imidlertid ikke ændre fortiden og fremtiden har vi kun ringe indflydelse på. Når vores bevidsthed beskæftiger sig med fortid eller fremtid, går vi med til at fortidige begivenheder og begivenheder i fremtiden ... bestemmer vores følelser og psykiske befindende... At leve i nuet er at være autentisk til stede i virkeligheden. At leve i fortiden eller fremtiden er altid en flugt fra virkeligheden.

Efter sådant et citat er det faktisk vanskeligt at skrive videre, for jeg skriver jo om fortiden. Noget jeg ikke kan ændre. Men jeg trøster mig med, at jeg skriver med henblik på fremtiden, fordi det jeg skriver, bliver stående, så andre kan læse det og måske opleve det magiske, at de er til stede i nuet, mens de læser det.

"Vi er styret af frygt. Vi er bange for kærligheden og nærheden. Vi er bange for det ukendte. Vi er styret af fornuft (uden følelse). Vi fortaber os i bebrejdelser mod og beklagelser over os selv og andre" skriver Lis et andet sted i hendes notater og med blyant har hun tilføjet: "eller vi kan ikke forlige os med virkeligheden."

Jeg husker pludselig, at jeg den aften tænkte noget i retning af: "Ja. Kendsgerninger kan somme tider sørme være svære at sluge ligesom kameler" og straks efter røg i tanker om min datter, der ikke kan klare at have kontakt med mig på grund af al den sorg, jeg forvoldte i min fuldskab. Tak til Sydgården fordi I hjalp mig ud af mit alkohol misbrug. Tak til Lis fordi hun igen har givet mig noget væsentligt og vigtigt at arbejde med, så jeg kan forblive ædru og se bekymringer og forventninger i øjnene uden at forlade mig selv og flygte ind i fortiden med skyld og fortrydelse eller ud i fremtiden med dens bekymringer eller ærgre mig i nutid, fordi den ikke lige er, som jeg gerne vil have, den skal være. Og her er det vel passende at slutte med Piet Heins tredje og sidste vers af digtet: "Om at leve i nuet":

For det nu, som er gået, er altid forbi,
Og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
Engang for altid er dette.

Tilbage til Netværksaftener / Tilbage til SGV forsiden