IS/KJVG april 2017

                   

Sydgårdens 30 års jubilæum d 24. februar 2017

 

Sydgårdens indgangsparti

(Foto: Klaus Vilhelm)

Vi fra Sydgårdens Venners Bestyrelse var inviteret til at deltage i festen i anledning af Sydgårdens 30 års jubilæum. Ud over os var Sydgårdens ansatte fra fængslerne, ansatte på Sydgården, Sydgårdens bestyrelse og indskrevne på Sydgården inviteret.

Aulaen var dækket op med fint pyntede borde og der var tag selv bord i spisesalen. Anne-Lise og Solveig havde haft travlt hele dagen og vi fik serveret en udsøgt middag. Sluttede af med en ottello lagkage i kæmpe størrelse.

Dorte fungerede som toastmaster, så underholdning, taler og sange blev afviklet, så der også blev tid til at nyde den gode mad.

Forstander Erik Hansen

(Foto: Klaus Vilhelm)

Forstander Erik Hansen, der i sin tid startede Sydgården sammen med Lene og Inger holdt den første tale. En fantastisk bevægende tale, hvor Erik bl.a. kom ind på forskellen i behandling af misbrug. Erik havde talt med flere, der havde været på Minnesota og derefter kom på Sydgården og omvendt. Han var kommet frem til det resultat, at Minnesota kan gøre dig ædru og Sydgården kan lære dig at leve livet. Jeg tænker, at det er fint, der findes forskellige behandlingsformer, da vi jo er forskellige som mennesker og som jeg i sin tid lærte: Vi behandler ikke mennesker retfærdigt ved at behandle dem ens.

Som formand for Sydgårdens Venner holdt jeg også en tale og en af de ansatte holdt tale og Sydgården fik en grøn plante og et hjertetræ.

Efter maden var der musikalsk underholdning i terapi lokalet med orkesteret Banditterne. Vi sad rigtig og rokkede til dejlig musik med de kendte kunstnere.

Festen sluttede med en kæmpe kage og kaffe.

En dejlig mindeværdig aften men også en form for afsked med forstander Erik Hansen, der går på pension i år.

Nu bliver det spændende at se fremtiden for Sydgården og vi fra Sydgårdens Venners bestyrelse håber, at rigtig mange kommuner vil benytte sig af dette fantastiske sted, der arbejder anderledes end en del andre behandlingssteder.

Sydgården

(Foto: Klaus Vilhelm)

På vegne af Sydgårdens Venners Bestyrelse

Formand Inge Schlebaum

Glyngøre d 3 marts 2017.

 

Tilbage til SGV forside