IS/KJVG 9.7.2017

Om Sydgårdens Venners Sommerlejr 2017

 

Foto: http://hyttefortegnelsen.dk/hytte/helsig/

(klik på linket, hvor der også er et Google kort, der viser hyttens beliggenhed)

 

Sommerlejren starter d. 15. juli og slutter d. 22. Juli og går fra lørdag til lørdag i år.

Adressen er: 'Helsig' Vognkærvej 115, Mørkholt, 7080 Børkop .

Ifølge min beskrivelse om lejren er den til at finde ved at bruge rejseplanen, hvis man tager kollektiv trafik. I bil skal adressen bare indtastes på GPS.

 

Fakta om hytten: Størrelse 216 m2. Sovepladser 30 i alt. Leder rum: 1 med 4 sovepladser. I alt er der 3 soverum. Opholdsrum: 1. Vaskerum: 2 med i alt 4 brusebad samt 4 toiletter.

 

Vi har mulighed for at holde fri fra sociale medier, da der ikke er tv, dvd og internet adgang, men jeg går ud fra at de fleste har smartphone med netadgang. Helt primitivt er det dog ikke. Vi har både koldt og varmt vand og brænde til vores bål om aftenen. Køkkenet er udstyret med komfur, køleskab, dybfryser, kaffemaskine og service til 40 personer.

 

Grundens størrelse er på 8.961 m2 og der er et shelter.

Beliggenhed i forhold til faciliteter: 0,1 km til strand, 1 km til skov, 3 km til by hvor der er indkøbs muligheder. 2,5 km til bus. På grunden er der en boldbane.

 

Lejren er ikke handicap venlig. Sidste år lejede vi en handicap venlig, men vi havde ingen deltager, der krævede det. I år har vi så ikke taget hensyn til det.

Der er lejet 6 kanoer med redningsveste hele ugen.

 

Tilmeldingen til lejren er lukket, Vi bliver 31 i år, både børn, unge og voksne. Nogle er der hele ugen, andre en del af ugen og derudover er man velkommen til at besøge os på lejren. Sydgården har i en del år taget busserne og aftalt besøgsdag. Sidste år besøgte deltageres familie og venner også stedet på Mors. Flere af os tager telte med og i bestyrelsen råder vi også over telte.

Lejren er en billig form for ferie og samvær. Det koster for voksne 125 kr. for medlemskab af Sydgården Venner samt 25 kr. om dagen som tilskud til fortæring.

Grunden til at prisen er så billig skyldes, at flere har givet os økonomisk bidrag til afholdelse af denne og andre sociale aktiviteter. Sydgården har bidraget med 6000 kr. og lokale håndværkere i Haderslev: Buchert VVS med 1500 kr., VH El-Service Aps med 2.500 kr. samt Male Skov og Have med 1000 kr.

Bestyrelsen takker hermed for de økonomiske bidrag.

Flere er gengangere på lejren og det er dejligt at gense de gamle og tage godt imod nye, der har lyst til at prøve en ferieform i misbrugsfri form. Et must for at få en lejr til at fungere er god planlægning før lejren, men også ved opstart. Vi hjælper hinanden og fordeler tjanserne, så alle bidrager med det der er nødvendigt. Det vil sige de forskellige måltider og hvad vi skal bruge til aftenbålet.

Vi planlægger også ture fra lejren, flere af os har bil med, så vi kan også komme fra lejren. I år har vi så kanoerne, det bliver en dejlig oplevelse at se den smukke natur fra vandsiden.

 

Mange sommerhilsner.

På en sommer der forhåbentlig snart viser sig fra sin bedste side.

Formand for Sydgårdens Venners bestyrelse

Inge Schlebaum

Tilbage til SGV forside