KJVG 5.10.2010

Fra vugge til grav

 Oplæg ved Lene Holm

(Lene Holm er psykoterapeut og ansat i projekt: 'Basen' under Sydgården)

Sydgårdens Venners Netværksaften

Mandag 4. oktober 2010

Jeg blev spurgt, om jeg ville lave en omtale af Lene Holms oplæg og efter at have tænkt over og mærket efter, sagde jeg ja. Derfor sidder jeg her ved computeren dagen derpå og forsøger at genkalde mig i går med henblik på i morgen.

Alene overskriften "Fra vugge til grav" antyder, at Lene havde tænkt sig at favne et ret stort område i den menneskelige tilværelse og det kan synes umuligt og i hvert fald begrænset at beskrive, hvad hun alt nåede at komme frem med undervejs i den gode time, oplægget varede. Ydermere fik jeg ikke noteret noget som helst og må nøjes med at bruge min hukommelse og den er ikke, hvad den aldrig har været.

Det første jeg husker, er ordet: 'overlevelse', som Lene skrev på tavlen. Vi er i de første år af vores liv dybt afhængige af andre og det at overleve er sikkert en af de mest fundamentale opgaver i de første leveår. Den i voksenlivet tilhørende forældre vil i de fleste tilfælde gøre alt for at hjælpe barnet med det og videre til selv en dag at balancere på en livsline, som Lene mener, er voksenlivets store udfordring og kendetegn. "At holde balancen" er på den måde et andet ord for det at leve. Men hvis barndommen er fyldt med vanskeligheder (læs misbrug) kan det blot at overleve blive noget, man tager med sig i voksenlivet.

Her kom Lene ind på det nyeste, som Sydgården arbejder med, nemlig 'skemata' eller "mønstre", som Lene foreslog, fordi ordet 'skemata' kan være svært at forstå. I alle tilfælde er skemata det, som kan hindre os i at leve i overensstemmelse med nuet eller nutiden. Skemata udvikles i barndommen og bruges normalt til at overleve med.

Vi lærer hurtigt, at noget virker og noget andet ikke og automatisk lagres det, der virker, i hjernen og vi bruger så (ubevidst) det lærte i vores tilværelse, når vi står overfor problemer og situationer. I misbrugsbehandlingen forsøger Sydgården at få afdækket, om 'det lærte' (skemata) stadig er hensigtsmæssigt. Lene viste med ord og på tavlen meget tydeligt, hvordan fortiden (barndommen) kan have meget stor indflydelse på nutiden og fortalte elegant, hvordan fortidens erfaringer også kan påvirke os til at tænke på og frygte fremtiden, så vi helt glemmer at være i nutid.

Jeg forstår med ét, hvordan Sydgården som gode forældre har hjulpet mig til at se på min fortid, mine vaner, mine automatiske mønstre (skemata) for at jeg kan finde ud af, om de er hensigtsmæssige for mig i dag. Jeg forstår endvidere, at min fremtid også afhænger af, hvordan jeg griber nutiden an. Derfor er det så vigtigt at turde konfrontere sig med fortidens "spøgelser" og det der måske er tabu emner, fordi det er her vores følelser og de dermed forbundne tanker sidder fast eller er fanget ind, så de kan hindre os i at finde på nye løsninger på nutidens og fremtidens problemer.

Den i livet balancerende voksne, der stadig kæmper med at overleve, har sjældent overskud til at hjælpe andre med noget som helst. En af Netværksaftenens deltagere formulerede det på denne måde: "For at kunne hjælpe andre, må jeg først lære at hjælpe mig selv." Jeg vil gerne tilføje, at Sydgården var, er og sikkert også fremover vil være det sted for mig, hvor jeg kan lære ikke blot at overleve men også at leve på gode måder frem til "døden os skiller", som det hedder i en variation af vielsesritualet.

Det at leve er for mig noget af det dejligste, der findes og Lene Holm bekræftede mig i, at jeg ikke er den eneste, der synes det. Hun udstrålede en glæde ved tilværelsen, en entusiasme som næsten gjorde mig euforisk eller "høj", så jeg for en stund glemte alle de bekymringer, jeg stadig har med mig. I dag kan jeg godt mærke, at euforien er væk. Den såkaldte grå hverdag er igen på besøg og dog.

Ved at være og forblive ædru og bevidst huske på, hvordan jeg før i tiden "løste den grå hverdags" problemer, så kan jeg i dag langt lettere forandre det "grå" til alle regnbuens farver. Tak til Lene Holm, fordi hun med sit oplæg genopfriskede de redskaber, jeg blandt andre har fået af Sydgården, til at afhjælpe stive rigide tanker og følelser (skemata) og til at leve Det Gode Liv, som jeg har for vane at kalde livet efter mit Sydgårdsophold. 

Og tak til Sydgårdens Venner, fordi I arrangerer disse månedlige Netværksaftener.

Klaus J. Vilhelm

Tilbage til Netværksaftener / Tilbage til SGV forsiden