KJVG 2.11.2010

Den tilfredsstillende dialog

Oplæg ved Gitta Blume

Sydgårdens Venners Netværksaften Mandag 1. november 2010

"Dialog er central i vores handlinger for at blive tilfredse i samværet med et andet menneske. Dialog kan knytte os sammen eller skubbe os væk."

Sådan skriver Gitta Blume blandt andet i de noter, hun venligt og med et af hendes dejlige smil gav mig efter en bevægende og livsbekræftende Netværksaften på Sydgården den første mandag i november.

Vi var mange (dvs. over 7) der tog imod det, som Gitta havde at give og jeg har fået lov til at gengive noget af indholdet ud fra min egen tilstedeværelse og de 3 A4 sider, som Gittas noter fylder. Men hvor skal jeg starte og hvor vil jeg ende? Det skrevne ord er ikke dialog men en form for enetale. En kommunikationsform hvor afsender netop ikke får tilfredsstillet behovet for samvær med et andet menneske. Hvor skribenten ikke ved, om ordene "knytter eller skubber væk".

Derfor vælger jeg at starte med noget, som en af deltagerne bidrog med og som man måske kan bruge, inden man indleder en dialog med et andet menneske. Deltageren kaldte det 3x20 reglen:

"De første 20 skridt - De første 20 sekunder - De første 20 ord er afgørende for,  om en dialog bliver god eller dårlig."

De overvejelser vi gør os, inden en samtale indledes, har altså stor indflydelse på, hvordan selve dialogen forløber og Gitta tog fat netop dér og skrev 5 vigtige kategorier på tavlen bag hende, som vi kan have brug for at forholde os til, hvis vi vil blive rigere eller i værste fald fattigere i dialogen med et andet menneske.

1)    Oplevelsen af at blive hørt, set, forstået og "rummet".  [Et typisk "sydgårdssprog" ord som nok bedst kan oversættes med accepteret i min oversættelse]

2)    Opmærksomhed på hvad det vi siger, gør ved den anden følelsesmæssigt og kropsligt.

3)    Hvilke tanker (refleksioner) den anden har.

4)    Hvad den anden i øvrigt er optaget af.

Den femte kategori vil jeg nævne særskilt, fordi den oftest gør os "fattigere" og det er der ingen grund til her. Gitta kalder den kategori "at blive tiet ihjel" og uddybede med personlige eksempler, hvordan det kan føles og de fleste af deltagerne nikkede bekræftende på Gittas spørgsmål: "Kender I ikke også til det?"

At blive ignoreret eller ligefrem vendt ryggen til. At blive mødt med tavshed eller at den anden går sin vej, kan være en frygtelig oplevelse. Man kan tale om en "isnende kulde" eller i det mindste en "kølig" stemning. Man bruger tit betegnelsen: "Han/hun var en "kold" person for nu at holde mig i den pæne ende af sprogets muligheder. Det er i de fleste tilfælde ubehageligt og Gitta skriver i hendes noter:

"Fortielser kan let føre til afstand og efterlade et indre "overarbejde", fordi det der ikke blev sagt, bliver ved med at fylde og vil have sin ret. Det skaber pine og ubehag og en vrede kan vokse og lagre sig i følelserne. Således kan man skabe en bombe af indestængt vrede, som kan eksplodere på en uhensigtsmæssig måde."

Gitta kom i løbet af den gode time oplægget varede også ind på, hvordan vi kan tackle "en mur af tavshed" eller f. eks. en meget beruset person, nemlig ved at være ærlige og passe på os selv samtidig. Ved at sige, hvad den anden gør ved én. (hvordan det føles) Ved at udtrykke klart, hvad man har behov for i stedet for at håbe på, at den anden regner det ud eller gætter, opnår man i de fleste tilfælde en god dialog med den anden. Selvfølgelig kan der ske det, at fornærmelse og afvisning er reaktionen. Det er menneskeligt og det er derfor Gitta talte om "at øve sig" og have tålmodighed.

"Den gode dialog" blev ikke bygget på en dag. Samtale kan være en kunst og vil altid være levende og dynamisk, fordi relationer, uanset om de er "kolde" eller "varme", netop bygges op eller rives ned igennem de handlinger, vi hver for sig foretager os. Vi kan øve os, som Gitta skriver, i at blive tilfredse, når vi kommunikerer med et andet menneske. Øve os i at mærke tilfredshed eller ikke tilfredshed i kroppen og lytte til disse indre signaler. Vi er alle født med en evne til at mærke, hvad der føles godt og ikke godt, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i dette?

I Gittas noter står der meget mere - også et langt ord, som hun ikke nævnte i oplægget: Afhængighedskompentencetræning. Jeg tror, jeg ved hvorfor. I en dialog kan et så langt ord hindre, at man bliver forstået. Efter 5. gennemlæsning forstår jeg efterhånden, hvad det ord dækker over og vover her ud fra noterne at skrive:

Afhængighedsbehovet er vort behov for at blive set, hørt, elsket og anerkendt som den, vi er. Behovet opfyldes primært i barnets samvær med moderen og andre vigtige omsorgspersoner og danner model for, hvordan relationerne til os selv og andre bliver. Ved at bevidstgøre os om dette og optræne evner i at kunne tale ud fra sig selv, give udtryk for egne meninger, egne følelser, egne behov og undgå at lave angreb eller dominere, vil éns kompetencer blive beriget væsenligt. Derudover er det nødvendigt, at vi er interesseret i, at både den anden og en selv har det godt i samværet og dermed dialogen uanset om den er verbal eller nonverbal.

Dialog kan give mig mere eller mindre vitalitet. Det samme gælder for den anden. Ved at måle og det vil sige mærke tilfredsheden i sig har man et enkelt redskab, som kan bruges til at forbedre en samtale og dermed en relation og jeg vil slutte med at citere direkte fra Gittas noter:

Dialog er central i vores handlinger for at blive tilfredse i samværet med et andet menneske. Dialog kan knytte os sammen eller skubbe os væk. Bidrage til kamp, had, hævn, fred, kærlighed, omsorg. Anvendes for at have magt, få indflydelse, føle sig værdsat, blive elsket, forstået og hørt. Alt sammen meget vigtige basale behov vi har som mennesker. Vi har alle brug for en sund afhængighed til/samspil med andre - kærlig kontakt og omsorg.

Tak til Gitta Blume ikke blot for hendes oplæg men også for hendes vitalitet, mildhed, imødekommenhed, lydhørhed og evner udi frugtbar dialog. Hendes kompetencer er der intet at udsætte på. Jeg kunne gå hen og blive helt afhængig af disse Netværksaftener på Sydgården, hvis jeg ikke husker at passe på mig selv.

Klaus Vilhelm

Tilbage til Netværksaftener / Tilbage til SGV forsiden