KVG web red. 14.01.2018

                                                                                                                                       

                                                                                                                                              Projekt Børn og Unge

                                                                                                            

                                                                                                                                                                                       Formål:

                                                                                                                                At arrangere kurser for børn og unge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sydgårdens Venner vil gerne arrangere gratis kurser for børn og unge

i alderen 13 - 18 år og 15 - 20 år.

 

Du kommer måske fra et hjem med alkohol/stofmisbrug og/eller et hjem, hvor du ikke føler dig hørt, set, forstået, taget alvorlig og hvor I ikke snakker om tingene?

Så er et gratis kursus tilbud måske lige dig?

Her bliver DU hørt og dine følelser og behov taget alvorligt.

Ta' chancen og kom med sammen med andre unge, der kender til problemerne.

 

Sydgårdens Venner vil gerne arrangere gratis kurser for unge i alderen 13 - 18 år og 15 - 20 år (kan fraviges) Kurserne skal være gratis og inkl. forplejning.

 

Der skal heller ikke være krav om at følge et vist antal gange eller at der skal være tilknytning til Sydgården eller Sydgårdens Venner.

Udgifterne skal dækkes af midler, søgt gennem fonde og offentlige puljer.

Kurser kan afholdes weekends eller hverdage.

Kursus kan foregå såvel inde som ude, så det er vigtigt, at du har påklædning, der kan klare udelivet samt eventuelt en kreativ opgave, der kan indgå som en del af det terapeutiske. Da det også kan ske, at vi kører ud, er det vigtigt, at forældre eller værge ved tilmelding giver tilladelse til, at du må køre med os.

Forældre eller værge er meget velkommen til at hilse på ved aflevering/afhentning, men af erfaring ved vi, at det kan være hæmmende, at man venter på kursusstedet. Ligeledes er det erfaringen, at det kan være svært at åbne sig, hvis søskende eller kæreste deltager i samme kursus. Af hensyn til dig er det derfor ikke muligt at afvige herfra.

Gensidig tavshedspligt er forudsætningen for en åben snak på dagen. Du må alene fortælle om egne oplevelser på dagen og ikke berette om, hvad de andre har sagt. Vi giver heller ikke oplysninger til forældre eller værge, med mindre du selv ønsker det.

Tilmelding sker via en tilmeldingsblanket. Brug eventuelt vores printvenlige udgave ved at klikke her:  PRINTVENLIG TILMELDINGSBLANKET

Når dato og sted er fastsat, vil disse blandt andet fremgå af Sydgårdens Venners hjemmeside (forsiden), men man er altid velkommen til at kontakte os i forbindelse med interesse i at deltage. Tilmelding bedes udført, så den er fremme senest mandagen før selve kursus. Kursus gennemføres, når der er minimum 5 tilmeldte.

Post adresse: Sydgårdens Venner (SGV), Aabenraa Landevej 120, 6100 Haderslev.

E-mail adresse: sydve@mail.mira.dk

 

 

På kursus arbejdes der blandt andet med:

Selvværd

Tanker

Følelser

Selvopfattelse

Funktionelle og dysfunktionelle familier

Roller og familiemønstre

 

En vigtig faktor i kurserne er at møde andre unge, der kender til problem stillingerne og at opbygge netværk.

Og at kurset er det sted, hvor DU bliver hørt, set, taget alvorligt og kan snakke om og arbejde med de følelsesmæssige problemer, du tumler med.

 

Terapeut Charlotte Sandfeld er terapeutisk leder, hvilket hun har været, siden vi startede de første kurser tilbage i 2007.

Charlotte Sandfeld

http://livskompetence.com/

 

Desuden deltager en repræsentant for Sydgårdens Venner

 

Giv dig selv og dit liv chancen!

 

- Håber vi ses.

 

Sydgårdens Venner

 

Sydgårdens Venner, Aabenraa Landevej 120, 6100 Haderslev.

Yderligere oplysninger kan altid fås af formanden for Sydgårdens Venner:

Inge Schlebaum

Telefon: 41 43 46 07

E-mail: ingeschlebaum@gmail.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig og være sammen med dig.

 

Historik

Tilbage til SGV forside